Monday, April 23, 2007

RSS

Jeg har nu vistnok haft en reader, Bloglines, et års tid eller mere. Da jeg var på kursus hos Erik Høy og fik en Google-mail, oprettede jeg også en reader dér. Den kunne mere end Bloglines. Men da jeg nu havde vænnet mig til Bloglines, endte det med at jeg stadig brugte den, og alle feeds'ene hobede sig op i Google-readeren. Så nu har jeg afmeldt dem dér og læser dem i Bloglines. Men jeg er stadig i tvivl. Det mest praktiske er selvfølgelig kun at skulle logge sig ind ét sted. Men skal man hænge hele sin tilværelse op på en Google-knage?
Jeg har ikke så mange rss-feeds endnu. Det ender bare med at jeg slår dem ned med ét tryk på den skønne knap: "mark all read" .... Det tør jeg aldrig gøre i min postkasse, og det er en fed fornemmelse!
Jeg har haft opsagt og atter tilmeldt mig feeds fra Librarian's Internet Index. Det er aktuelle links, men der er ofte mange, og det er jo ikke sikkert man når at få brug for dem. Dog kan jeg godt lide ideen om at abonnere på dem ...

1 comment:

Bente Jensen said...

Det er vi vist mange der spekulere over. Ender Google med at blive en ny Microsoft? Prøv at læse Joan Larsens overvejelser om emnet.