Wednesday, May 30, 2007

Fun-disability og Vodpod

Desværre kunne jeg ikke oprette en Second Life-konto, vi havde åbenbart opbrugt vores kvote. Måske kan jeg hægte mig på en af de andres, inden for teosofien er der i hvert fald noget der hedder en gruppe-avatar, haha!
Jeg forstod ikke rigtig hvordan billedgeneratorerne fungerede, og opgav efter at have konstrueret en sur Simpson-figur, som jeg ikke kunne finde ud af at få over i min blog. (Den sagde ellers: "Hvordan kan nogen synes dette er sjovt???) - men heldigvis fandt jeg så ud af Vodpod. Jeg var ellers nået til det punkt, hvor jeg var parat til at droppe "23 ting". For tredje uge i træk er jeg her på min fridag for at arbejde med det, og jeg når alligevel kun nogle af opgaverne. Hvis man virkelig mener det alvorligt med at alle skal sætte sig ind i Web 2.0, synes jeg man burde give folk mere tid. Der ligger trods alt et psykologisk pres på dem, der har meldt sig.
Nå, men jeg fandt nogle dejligt beroligende havfilm. Så nu kan jeg se dem, når jeg bliver for stresset. Håber de har samme virkning på evt. forbipasserende. Jeg ville invitere Tage til at være med i Vodpod, men det kunne ikke lade sig gøre, selv om man blev opfordret til det af systemet.

2 comments:

Bente Jensen said...

Kære Vera
Du må ikke fortvivle. Meningen med det hele er jo først og fremmest at få et kendskab til hvad web 2.0 er, ikke at bliver ekspert i alle tingene. Med hensyn til tiden, skal du huske på at selv om tingene kommer i løbet af 11 uger, er der først officiel afslutning sidst i august og programmet bliver ikke fjernet overhovedet. Så frem for at blive altfor stresset eller ligefrem give op, så vent med noget af det, der er tid nok.
Jeg vil dog sige, at vi, som står bag, jo også lære af det her og hvis vi skal lave noget lignende en anden gang, er vi helt klar over, at der skal være mere tid

Therese Ekman said...

Hej Vera,
Fik en mail ang. jeres avatar - hvordan bar du dig ad med at sende den fra SL?