Second Life

Min kollega Inge havde oprettet en avatar inden kurset gik i gang, så hende må vi andre låne. Flere har også forgæves prøvet at oprette én hjemmefra. Second Life er et enormt tungt program. Min gode stærke maskine hér på arbejdet var ved at miste pusten.
Men jeg fik leget lidt med Fuga Nikolaidis, som vores gruppe-avatar hedder. Jeg nåede dog ikke langt, man skal bruge meget tid på at finde ud af hvordan det hele fungerer. Eller måske bare være lidenskabeligt motiveret!
Jeg kom på Info Island, og besøgte Dotbot. Men da jeg ikke vidste hvad andre folk hed, kunne jeg ikke finde på så meget at foretage mig. Jeg har dog sendt et message til Tekman Tripsa, min kollega Therese fra Christianshavn, som desværre ikke lige var på. Og jeg har bedt Jojo Voyager om en 23 ting-t-shirt til Fuga. Så må vi se hvornår vi får gang i hende igen.
Jo, jeg kan da godt se, at nogle kan føle sig tiltrukket af dette univers, og går man ind på præmisserne, er mulighederne vel i og for sig ret ubegrænsede. Men det er nok en temperamentssag. Jeg synes det er langt sjovere og mere frugtbart at supplere sit fysisk/åndelige/intellektuelle liv med det virtuelle i form af punktnedslag, så at sige, fremfor at kreere et helt virtuelt univers som kopi.
Mit yndlings-funability-sted på nettet? Doktor Rargo ....